Ambitionerne for bæredygtighed i byggeriet stiller løbende krav til bedre metoder
og mærkningsordninger, der kan synliggøre indsatsen. Artelia tager aktivt del i udviklingen af
de fælles retningslinjer til branchen.

”Bæredygtighed på formel”. Således bliver certificeringsordningen DGNB beskrevet af Green Building Council Denmark. For som det ofte er med populære begreber, er der en fare for at ordet bæredygtighed bliver en diffus størrelse, som bruges i flæng.

Der er behov for at opstille tydelige kriterier for, hvornår man kan tillade sig at kalde byggerier bæredygtige. Byggebranchen må stræbe efter den samme høje standard, og det kræver faglig konsensus om, hvordan vi måler bæredygtighed, og hvilke metoder der skal til for at indfri ambitionerne. Med en ordning som DGNB får bygherrerne også et kvalitetsstempel baseret på viden og anerkendte metoder. Bæredygtighed kan hermed synliggøres og skabe værdi for både kunder og samfund.

Men betyder det så, at vi bare kan nøjes med at fastlægge nogle mål og procedurer? Nej. For den bæredygtige udvikling er i høj grad betinget af innovative inputs. DGNB er derfor en dynamisk ordning, der løbende forholder sig til den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

Bæredygtighedsspecialister i Artelia såsom Peter Hesselholt, Karoline Geneser og Steffen E. Maagaard har længe været med til at udvikle DGNB i Danmark. Vi deltager på flere fronter i udvikling af fælles standarder. Peter Hesselholt er f.eks. forfatter på FRIs ydelsesbeskrivelse for bæredygtighed.

Steffen E. Maagaard
Koncernkompetencechef
Energidesign & Indeklima
Aarhus

Bedre processer ved energirenovering

Hvis Danmark skal være CO2-neutralt i 2050, skal der gang i energirenoveringen af landets mange ældre bygninger. Desværre ser man ofte, at de forventede besparelser ved energirenoveringer ikke realiseres. Artelia er medforfatter på SBI-anvisning 269 ”Energirenovering af større bygninger – metode og proces”. Anvisningen viser, hvordan man kan gribe processen rigtigt an fra de tidligste faser og frem til den efterfølgende drift. Koncernkompetencechef for Energidesign & Indeklima i Artelia, Steffen E. Maagaard, er blandt forfatterne og påpeger, at man kommer langt med klare kravspecifikationer og en opstramning af procedurer:

”Uanset hvor gode beregninger, man laver, er det er vigtigt at få klargjort, hvor
komplekst det er at ramme det ønskede energiforbrug. Der er mange faktorer, der har
afgørende betydning, og dem skal vi have frem i lyset og systematiseret”.

Mere retvisende indeklimaberegninger

I samme genre har vi den nye ”Branchevejledning for indeklimaberegninger”, som Artelia har været med til at udarbejde for InnoByg
og Realdania. Vejledningen blev lanceret på Building Green 2017-messen i København, hvor den blev revet væk. Den er nu allerede trykt i andet oplag.

Vejledningen skal sætte et højt fagligt niveau og sikre, at branchens aktører bliver bedre til at bruge den samme tilgang til indeklimaberegninger.
Vejledningen forholder sig ligeledes til det klassiske skel mellem teori og praksis. Her bruger Steffen solafskærmning som eksempel.

”Vi ser ofte, at man i beregningerne antager, at solafskærmningen er nede 60-80 %
af sommerperioden. Men så får man en bygning, man stort set ikke kan kigge ud af og som lukker alt lyset ude.
Det stemmer sjældent overens med brugernes virkelige adfærd. Vi har derfor været inde og sætte nogle mere
realistiske grænseværdier. For vi skal generelt blive bedre til at fokusere på et reelt termisk indeklima og ikke kun et
simuleret termisk indeklima”

Steffen E. Maagaard, Artelia | Aarhus

Holistisk bygningsdesign

I december 2017 forsvarede Torben Østergård sin ErhvervsPhD, der er skrevet i samarbejde med Artelia, Aalborg Universitet og Innovationsfonden.

Den videnskabelige afhandling har ledt til udviklingen af et unikt og innovativt designværktøj, som tidligt kan vise et væld af muligheder for at give bygningen et optimalt indeklima og et minimalt energiforbrug. Torben Østergård forklarer:

”De uanede muligheder i de tidlige faser undersøges ved at foretage tusindvis af simuleringer, forud for møder med arkitekt, bygherre og entreprenør. Således kan vi i fællesskab udforske de mange løsninger og straks se konsekvenserne af forskellige designvalg. Hvis arkitekten vil øge glasarealet med 20 %, kan vi øjeblikkeligt se, hvordan det påvirker energiforbrug og termisk komfort. Vi kan illustrere forskellige veje til at nå et specifikt energiforbrug under hensyntagen til både indeklimaet og prisen”.