Loading...
Korrektionsberegner til 10%-reglen for dagslys2019-02-19T08:31:07+02:00

Dokumentation af dagslys med 10%-reglen

I henhold til BR18 kan tilstrækkelig tilgang af dagslys dokumenteres ved, at glasarealet korrigeret for skygger svarer til mindst 10 % af det relevante gulvareal. MOE har udviklet et Excel-ark der følger Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 %-reglen for dagslys og kan dermed anvendes direkte til dokumentation.

Download

Spar tid ved automatisk bestemmelse af korrektionsfaktorer

I Excel-arket inddateres de nødvendige inputs fx profilvinkel eller vinkel til forkant og højde af et fremspring. På baggrund af disse inputs bestemmes de aktuelle korrektionsfaktorer automatisk via opslag og interpolation baseret på Bygningsreglementets vejledning om korrektioner.

Automatisk evaluering af overholdelse af krav

I Excel-arket evalueres overholdes af krav automatisk. Dette både på rum- og boligniveau, hvilket betyder, at arket også tager højde for, at der kan accepteres et lidt lavere dagslysniveau i børneværelser og soveværelser, hvis glasarealet uden korrektion for skyggende forhold for de specifikke rum svarer til mindst 10 pct. af det relevante gulvareal, samtidig med at dagslysniveauet er overholdt for beboelsesrummene som helhed, dvs. summen af glasarealet med korrektioner for alle beboelsesrum udgør mindst 10 % af det samlede gulvareal for disse rum.

Excel-arket stilles gratis til rådighed af MOE Rådgivende Ingeniører. MOE er ikke ansvarlig for fejl og mangler ved det leverede.

Automatiske analyser, der hjælper i dit design

I Excel-arket udføres automatiske analyser der hjælper dig i dit design. På baggrund af den beregnede resulterende korrektionsfaktor for et rum estimeres det nødvendige glasareal for at overholde bygningsreglementskravet. Derudover beregnes en relativ overholdes af kravet. Disse to værdier kan hjælpe, hvis der skal laves tilpasninger i projektet.

Prøv vores gratis “Dagslys 10%-værktøj” til automatisk beregning af korrektionsfaktor for 10%-reglen helt gratis:

Download gratis version